Landsrådsudtalelse
Dansk Samling udtaler følgende, men først en parentes: Valget af Donald Trump som USA's 47. præsident har skabt geopolitiske rystelser, og blandt Dansk Samlings medlemmer spænder vurderingen af denne kendsgerning endog meget vidt, fra præsidenten som Beelzebub og over til Trump som en i eftertiden anerkendt stor præsident. Dette er imidlertid underordnet i forhold til det følgende:
Det er over al måde glædeligt, at Danmark og nærmest alle europæiske lande, medlemmer af Nato eller ej, i de kommende år vil opruste meget betydeligt. Til maj kan europæerne fejre det bitre jubilæum at have ligget i en amerikansk kuvøse i 80 år, hvor vi med få undtagelser æreløst har ladet amerikanerne betale for vores fælles forsvar. Den tid er endegyldigt slut. Nu skal europæerne betale for at beskytte sig selv, og det er en næsten ubegribeligt positiv nyhed. Spørgsmålet er, hvordan vi nærmere gør det i Danmark eller sagt på en anden måde: Hvem forsvarer vi os sammen med?
Den blændende dygtige historiker Uffe Østergaard har tidligere taget grumme fejl med hensyn til EU's muligheder, men det har han heldigvis indrømmet for allerede snart ti år siden. I et interview i Weekendavisen for ganske nylig opridser Uffe Østergaard så to mulige scenarier for fremtiden. Det første, som han modsat Dansk Samling håber mest på, er, at medlemmerne af EU skaber et effektivt forsvar, der kan afskrække Rusland og enhver anden mulig fjende.
Uffe Østergaard angiver sandsynligheden for et EU-forsvar til at ligge på ca. 50 pct. I Dansk Samling ser vi Gud være lovet sandsynligheden for at være langt mindre, tæt ved ikke-eksisterende. EU har nemlig altid været en anomali i Europa, fordi kolossen er født ud af tanken om at gøre op med hele meningen med Europa, som er den smukke mosaik af nationalstater.
Hvad skal så træde i stedet for EU? Det siger Uffe Østergaard selv. Det skal for Danmarks vedkommende være indtræden i en nordisk union, gerne inklusive Estland (og det øvrige Baltikum), som taler tæt ved samme sprog som finnerne, og som etnisk er lig dem. Som Uffe Østergaard så befriende siger det, da han bliver spurgt, hvad Danmark skal gøre, hvis EU fejler (og det gør EU!):
"»Så må vi jo se, om vi kan få Norden til at fungere som sådan en lille velkørende stormagt. En ministormagt med Danmark, Norge, Sverige, Finland og Baltikum.«"
Lige inden dette har Uffe Østergaard udtalt:
"- Og her i Skandinavien skal vi også have dem? »Svaret er ja. Hvis man skal anerkendes som et område, der ikke bliver løbet over ende, så skal man have atomvåben.«"
Smag på det! Det er en fuldstændig formidabel vision. Når (ikke hvis, men når) de nordiske lande får løst deres udfordringer med masseindvandringen fra den tredje verden, kan man i en falden og usikker verden da ikke forestille sig en smukkere løsning end en nordisk union, måske endda med alle tre baltiske lande. Bevæbnet til tænderne med konventionelle våben og med en atomslagstyrke, hvorefter enhver aggressor ved, hvad der venter.
En ministormagt, javel, fordi der maksimalt vil være en 30 millioner indbyggere, men disse er til gengæld nogle af de absolut dygtigste folk i verden, og de har et helt unikt fællesskab, som nærmest ingen andre folk har.
Dansk Samling opfordrer til at arbejde for skabelsen af en nordisk union så hurtigt som muligt, Der er visse problemer, der skal løses, særligt i Sverige, men når de er løst, vil den nordiske union blive den mest velfungerende konføderation, verden endnu har set.
